Kommunernes nye skaffedyr

Engang skrev borgmesteren et brev til ministeren, og kommunalbestyrelsen sendte høringssvar – i dag opfører mange borgmestre sig som lobbyister. De er proaktive på store og små dagsordener af betydning for kommunen.

Nævn en jysk borgmester, som ikke vil have en politiskole. Borgmesterens rolle er nemlig ved at ændre sig. Forventningen er, at borgmesteren skaffer nye uddannelsesinstitutioner, nye arbejdspladser, nye virksomheder, flere statslige midler til infrastruktur eller en bedre udligningsordning. Med andre ord: Borgmesteren er blevet kommunens skaffedyr, og kommunerne er blevet interesseorganisationer.

Før i tiden var borgmesteren primært fokuseret internt i kommunen, og borgmesteren var primært synlig lokalt overfor kommunens borgere og borgmesterens vælgere. I dag bliver borgmestrene i stigende grad vurderet på deres evne til at være synligt til stede udenfor kommunen i rollen som ambassadør og lobbyist for området.

De populære borgmestre er gode til at skaffe goder til kommunen i form af bidrag, arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner fra staten eller i form af nye virksomheder og borgere fra andre dele af landet eller udlandet.

Winni Grosbøll fra Bornholm og hendes store succes med først at få og siden fastholde Folkemødet på Bornholm er et skoleeksempel på det. Og ikke nok med det – i kølvandet på Folkemødet kom redningen af Bornholms slagteri og billigere færgebilletter til øen. Tilsammen nok til at sikre borgmesteren en stor plads i de kommunale historiebøger og en borgmestereffekt uden lige. Som nogle venner fra Bornholm sagde: Hun er vores borgmester lige så længe, hun selv vil.

Borgmestre i kø som værter

Derfor er der nu også gået sport i at tilbyde sig som vært for politiskolen. Ikke så snart var meldingen om forsinkelser i byggeriet i Vejle meldt ud, før den ene borgmester efter den anden meldte sig på banen som midlertidig vært. De borgmestre i nabolaget omkring Vejle, som ikke udnyttede (medie)muligheden, så nærmest defensive ud. På samme måde er kampen om andre statslige arbejdspladser intensiveret med regeringens udflytningsdagsorden.

Engang skrev borgmesteren et brev til ministeren, og kommunalbestyrelsen sendte høringssvar –  i dag opfører mange borgmestre sig som lobbyister. De er proaktive på store og små dagsordener af betydning for kommunen. De forbereder sig til tænderne: Kommunen producerer argumenter og notater og sender borgmester, kommunaldirektør og eventuelle andre kommunalbestyrelsesmedlemmer med gode forbindelser til Slotsholmen afsted med budskaber, som skal fremme kommunens sag.

Engang skrev borgmesteren et brev til ministeren, og kommunalbestyrelsen sendte høringssvar – i dag opfører mange borgmestre sig som lobbyister. De er proaktive på store og små dagsordener af betydning for kommunen.

Sådan som de vestjyske kommuner altid har været gode til, når det gjaldt om at sikre motorveje til området.

Borgmestrene indgår samtidig nye alliancer for at fremme en bestemt sag eller et lokalområde. Kommunernes landdistriktsråd og grupperingerne omkring udligningsordningen er et eksempel på det, ligesom en fælles alliance mellem borgmesteren og erhvervslivet i Kalundborg arbejder for en motorvej til byen.

Et nulsumsspil for Danmark

Konkurrence mellem kommunerne om for eksempel statslige arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner ligger indenfor kommunalfuldmagten, selvom konkurrencen producerer både vindere og tabere kommunalt og samlet set er et nulsumsspil for Danmark. Alligevel sker det oftere og oftere: Borgmesterens rolle som skaffedyr ændrer også den kommunale forvaltning og de kommunale behov.

Derfor ansætter borgmesteren nogle steder public affairs-medarbejdere til opgaven i politiske sekretariater eller udvider erhvervsservice til at indeholde investeringsfremme, eller kommunen investerer i rådgivning til en lobbyopgave.

Det er en investering, der kommer igen, for der kan være både prestige og penge at hente for de borgmestre, som lykkes med at skaffe nye goder til kommunen.

Ikke mindst de borgmestre, der også lykkes som ambassadører udenfor landets grænser. Som når København og Frank Jensen indgår i en lobbyindsats, der skal hente det europæiske lægemiddelagentur fra London til København i forbindelse med brexit.

Eller når Viborg og Viborgs borgmester Torsten Nielsen er så dygtige ambassadører, at de har lokket Apple til at lægge en stor investering i kommunen, og Odense med dengang Anker Boye i spidsen får gaflet Facebooks datacenter.

Så klapper alle i hænderne, nabokommunen ser misundeligt til, og borgmesteren plejer sin borgmestereffekt. Skaffedyret har leveret sit bytte til kommunens borgere, og en ny jagt kan begynde.

Artiklen er oprindeligt bragt i avisen Kommunen: https://kommunen.dk/blog/96217