Nogle borgmestre spinner bedre guld end andre

Hvad er din borgmester værd? Sjældent har det spørgsmål ladet sig besvare så præcist, som da Venstre og Socialdemokratiet i ly af coronaen blev enige om den længe ventede udligningsreform. Efter mange års positionering og intern konkurrence mellem kommunerne kunne regnskabet gøres op, og vindere og tabere af udligningsreformens lobbyindsats kåres. Borgmestrene vælger selv, hvilket hold de er på. Det afhænger af framing. 

Historien om udligningsreformen blev skrevet i det lille vindue, før genåbningen overtog dagsordenen igen, men forinden oplevede vi et langt forløb, hvor partier og borgmestre konkurrerede om at sætte netop deres dagsorden for udligningsreformen. Hvem der vandt og tabte, aflæses derfor ikke kun i opgørelsen af de kolde kontanter. Det handler også om forventninger, forventningsafstemning og hvilken fortælling, der bliver skabt om udligningsreformen i den lokale debat frem mod kommunalvalget. 

Forhandlernes framing

Socialdemokratiets rammefortælling for udligningsreformen er, at Danmark er for lille et land til store forskelle. En Robin Hood fortælling, som både støttepartier og opposition bakker op om. Derudover har Venstre skabt sin egen fortælling ved at fokusere på, at de har afværget et skattesmæk. Venstre bruger samtidig aftalen til at generobre positionen, som det blå parti der giver vælgerne mest indflydelse for stemmerne både nationalt og lokalt. 

Hvor effektiv, partiernes rammefortælling om reformen er, afhænger af modtagelsen i det kommunale bagland. De kommunale politikere har mest troværdighed hos vælgerne, når det gælder de lokale interesser.  

Succes har mange fædre

Efter forhandlingsresultatet var Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), blandt de første til at lade champagnepropperne springe. Borgmesteren jublede efter en dobbeltgevinst med både flere penge i udligning og en fuldt finansieret skattelettelse til kommunens borgere, det skulle Venstre ikke have æren for, men derimod fremhævede han de ministre og partiledere, som havde forstået Langelands situation, ikke mindst takket være kommunens eget hårde arbejde med at formidle saglige argumenter til selvsamme forhandlere. På den måde gør Tonni Hansen gesvindt udligningsreformen til en lokal sejr for borgmesteren. 

Samme toner lyder fra flere af de socialdemokratiske borgmestre, som vinder på aftalen. For eksempel i Halsnæs, hvor Steffen Jensen (S) fortæller til TV2 Lorry, at han har brugt oceaner af arbejdstid på at forklare Folketinget, at udligningssystemet skulle laves om. En succes har som bekendt mange fædre. 

Efter mange års positionering og intern konkurrence mellem kommunerne kunne regnskabet gøres op, og vindere og tabere af udligningsreformens lobbyindsats kåres. Borgmestrene vælger selv, hvilket hold de er på. Det afhænger af framing.

Et skuffet taberhold

Omvendt er fiasko forældreløs, og de socialdemokratiske kommuner, som enten taber på reformen eller får mindre end forventet, holder ikke skuffelsen tilbage, men forsøger at adskille deres egen position fra regeringens forud for kommunalvalget. 

Det samme gælder de konservative kommuner, som mister penge på reformen. Lyngby-Taarbæks borgmester, Sofia Osmani (K), erklærer direkte til TV2 Lorry, at hun, til trods for at kommunen ikke skal betale ret meget mere i udligning, frabeder sig at blive opfattet som vinder i aftalen. Og også Gentofte, som på forhånd var udpeget som taber i regeringens fortælling, holder fast i taberfortællingen, selvom regningen er minimeret siden det første udspil. Det er partipolitik.  

Glasset er halvt fyldt

Mange venstrefolk vælger modsat at fejre forhandlingsgevinsterne. De udtrykker med få undtagelser tilfredshed med aftalen og sender generøst en stor del af rosen videre til deres kolleger på Christiansborg. Byrådsmedlem i Favrskov Anders G. Christensen (V) hylder i et læserbrev en fremragende indsats af Venstres forhandlere til trods for, at hans egen kommune taber på reformen.

Det samme gør Rudersdals borgmester, Jens Ive (V), selvom kommunen næsten skal afgive lige så mange penge per borger som Gentofte. Borgmesteren positionerer bevidst sig selv og Rudersdal som en del af vinderholdet. Han er lettet, og borgerne skal ifølge borgmesteren takke Venstre for at have sparet kommunens borgere for op mod 200 mio. kr. og en skattestigning på 0,5 pct. i forhandlingerne. Dermed gentager Jens Ive partiets rammefortælling: Venstre har afværget et rødt skattesmæk, og borgerne i Rudersdal har fået maksimal indflydelse ud af deres stemmer på Venstre. Med udligningsreformen veloverstået skydes kommunalvalgkampen i gang. Hvis det da ikke lige var for coronakrisen, som hurtigt har overtaget dagsordenen igen. 

Klummen har været bragt i avisen Kommunen 14. maj 2020.