Borgmestre og byrødder holdt vejret for Venstres skyld

Der er fire år til næste valg, sådan startede flere medier efter sommerferien deres analyse af opgøret mellem Løkke, Jensen og baglandet. Intet kunne være mere forkert. Der er KUN TO år til næste valg. Det vigtigste valg for langt hovedparten af Venstres aktive bagland i kommuner og regioner. Derfor var det nu slaget skulle slås. Alligevel holdt Venstres borgmestre, kommunal- og regionspolitikere sig stort set ude af medierne. Det virkede godt. I stedet for kortsigtet synlighed på bekostning af partiet vandt borgmestrene indflydelse i partiet på den lange bane.

Startskuddet til den kommunale valgkamp 2013 blev langt fra ideel for Venstre. Løkke Rasmussens GGGI-sag var på sit højeste, og Løkke holdt sit timelange pressemøde for at lægge låg på skandalen – uden dog rigtig at lykkes med det.

Afregningen var kontant. Både da de kommunale og regionale venstre-kandidater mødte vælgerne på gaden og måtte lægge ører til både spot og spe, og da vælgerne gik til stemmeurnerne. Venstre gik kun minimalt frem ved kommunalvalget i 2013 til trods for Thorning-regeringens næsten konstante krise på det tidspunkt.

Opgør har slidt på tålmodigheden
Løkke kostede stemmer lokalt. Det påviste valgforsker Kasper Møller Hansen efterfølgende. Ved næste kommunalvalg i 2017 hed landets statsminister Lars Løkke Rasmussen, men det gjorde kun kommunalvalgsresultatet værre for Venstre. Pauvre kommunalvalg kombineret med møgsager, uenighederne om regionernes fremtid og placering af statslige arbejdspladser er ikke glemt i baglandet. 

Der er KUN TO år til næste valg. Og det skal handle om lokalpolitik, ikke om interne krige i partiet på Christiansborg. Derfor var borgmestrenes interesse for at skabe en ny start inden kommunalvalget stor. Og tålmodighed til at vente på en eventuel passende udenlandsk exit-stilling til formanden var det småt med. Særligt da formandskabet rådede sig ud i intern konflikt. 

Pressen ringede forgæves
Alligevel var det ikke borgmestre og politisk valgte i regioner og kommuner, som gik forrest i oprøret. Kommuneforeningerne består primært af frivillige organisationsfolk, som ikke selv er valgt til et offentligt embede. Og kun få borgmestre og politisk valgte sidder i Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse. 

Så selv om enkelte borgmestre kastede med gløder, så holdt hovedparten sig i baggrunden og ville ikke puste yderligere til ilden for nu at bruge Løkkes eget billedsprog. Lokalpolitikerne forstod, at jo flere kritiske røster, der genlød i medierne, des større skade ville konflikten gøre på deres parti nu og fremover. Ingen ønskede en nedsmeltning som den konservative år tilbage.

Der er KUN TO år til næste kommunalvalg. Derfor holdt Venstres borgmestre med få undtagelser sig helt udenfor medierne frem til formandens fald, og det var ikke, fordi journalisterne ikke ringede.

Ligeså holdt de menige regions- og kommunalpolitikere sig i ro. De rystede måske på hovedet og lod en finke fare i venskabeligt lag, men de talte ikke med pressen. 

Selvkontrol bliver ikke gratis
Det aftvinger respekt. Det kan være svært at modstå presset fra en konfliktsøgende journalist. Men mest imponerende og mere væsentligt; så satte de kommunale og regionale Venstrepolitikere partiets ve og vel over den umiddelbare gevinst ved selv at blive eksponeret i medierne og få billige point hos vælgerne efterhånden, som organisationsfolk, medier og folkestemning sammen slagtede duoen Løkke og Jensen.

Ådselæderne var ikke lokalpolitikere. 

I stedet satte borgmestrene sig selv i spidsen for genopbygningen af partiet efter det skelsættende hovedbestyrelsesmøde, hvor Løkke og Jensen endte med at trække sig. Hurtigt gik flere borgmestre i medierne og på sociale medier med opbakning til Jakob Ellemann-Jensen som ny formand. De ville give ham et rygstød videre og et stærkt mandat at starte på. 'Det er det rigtige for partiet, nu ser vi fremad'.

Borgmestrene har samtidig gjort klart, at de forventer en ny organisationsstruktur fra 2020 med en borgmester-repræsentant i Venstres formandskab i et nyt politisk og organisatorisk trekløver med en formand og to næstformænd. Intet er gratis i politik. Jakob Ellemann-Jensen får ikke lov til at glemme, at der KUN er TO år til næste valg.