Selvsving i debatten om verdensmålene

FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling spreder sig i de danske kommuner – dog ikke som en steppebrand. Forsigtigt tager kommunerne i 2018 hul på udfordringen og debatten. Risikoen er, at det bliver en populær kommunikationsaktivitet fremfor at være en drivkraft for nye ambitioner og reelle handlinger. 

Regeringen ser kommunerne som en vigtig motor for implementeringen af verdensmålene, og økonomiaftalen fra sommeren 2017 mellem KL og Regeringen nævner partnerskaber på tværs af samfundet som vejen til at nå netop verdensmålene. Dog er aftalen ukonkret, for kommunerne er ikke en direkte del af regeringens implementering af verdensmålene. Desuden er kommunerne ikke forpligtet på målene udover almindelig dansk lovgivning.

Udsat på grund af valget
Derfor var det måske heller ikke så underligt, at den første lille analyse, Deloitte sidste sommer udarbejdede af kommunernes arbejde med verdensmålene, var en tynd kop te. Ingen kommuner havde reelt noget at fortælle, og publikationen blev derefter. Forsiden prydes af et citat af kommunaldirektøren i Rudersdal, som malerisk beskriver, hvordan verdensmålene vil blive inddraget i alle kommunens kerneopgaver. 
Hvad forsiden ikke melder noget om, er, at kommunalbestyrelsen i samme kommune måneden forinden udsatte hele diskussionen om verdensmålene til efter valget. Og det ser ud til at have været processen mange steder. Rigtig mange kommuner har skubbet diskussionen om verdensmålene til efter kommunalvalget og begynder derfor først nu reelt at tage hul på debatten.

Nu har hver tredje kommune en plan
Deloitte har netop gjort status igen, og udviklingen er markant. For et år siden havde kun en ud af 10 kommuner en plan for, hvordan der skulle arbejdes med verdensmålene. I dag har hver tredje kommune en plan; ikke nødvendigvis for implementeringen af målene men i det mindste for processen. Det ses også i årets økonomiaftale mellem regeringen og KL, hvor KL i mine øjne har fået indskrevet en meget tidlig ros til kommunerne. Jeg citerer: 'Kommunerne gør en stor indsats for at skabe partnerskaber om lokal udvikling og implementere verdensmålene'. Det er jævnfør Deloittes analyse lidt af en stramning, men rigtigt er det, at især de store kommuner heriblandt KL formandens egen kommune, Aarhus, har været hurtigt ude af starthullerne.

Størst appel omkring de store byer
De store kommuner har både flere muskler at spille med, og deres borgere har formentlig et lidt større globalt udsyn. Udover de store kommuner er det især hovedstadens kommuner, som har fokus på verdensmålene. Gladsaxe var blandt de første, regnes som en af de mest progressive kommuner og medfinansierer i samarbejde med andre kommuner og KL blandt andet en ny ph.d om kommunernes arbejde for verdensmålene.  
Efter valget har Aarhus, Guldborgsund og Odense nedsat paragraf 17, stk. 4 udvalg med fokus på verdensmålene. Så noget sker der. I Odense beskriver borgmester Peter Rahbæk Juel, hvordan verdensmålene ligefrem løfter de kommunalpolitiske dilemmaer til nye højder og sætter hverdagens politik ind i en ny ramme, som kan skabe en anden form for interesse om de lokale beslutninger, som bl.a. tiltrækker og appellerer til byens mange unge og universitetsstuderende.

Mest til snak
Debatten omkring prioriteringen og implementeringen af verdensmålene spiller en stor rolle her som i andre kommuner, blandt andet fordi kommunerne har taget verdensmål 17 om partnerskaber til sig og gerne vil samarbejde med både civilsamfund og virksomheder om indsatsen. De færreste er dog nået til anden del af verdensmålet, som understreger, at det skal være partnerskaber for 'handling'. 

Risikoen er derfor, at processerne og samarbejdet i sig selv bliver målet. Deloitte noterer da også lakonisk i den nye analyse, at kommuner på tværs af Norden indtil videre især bruger verdensmålene som et rammeværktøj for kommunikationsaktiviteter. Og en hurtig mediesøgning viser, at der har været mange borger- og debatmøder om verdensmålene men indtil videre relativt få nye projekter og initiativer, som ikke ville være igangsæt inden verdensmålene satte dagsordenen. Men hvis kommunerne skal blive en motor for implementeringen af verdensmålene, så skal verdensmålene ind i kommuneplanerne, budgetforhandlingerne og dagsordenerne allerede i denne valgperiode.

KL sætter ind på syv mål
Det ved KL godt, og i forlængelse af økonomiaftalen har KL netop udgivet en handlingsplan for kommunernes fælles indsats med både principper og konkrete aktiviteter, som KL selv vil iværksætte. Kommunerne kan derfor se frem til mere oplysning og synliggørelse af verdensmålene fra KL (der var kommunikationsaktiviteterne igen). Men mere vigtigt, så har KL udvalgt syv verdensmål indenfor hvilke, KL vil udvikle ny politik. KL vil f.eks. fokusere på ansvarlig produktion og forbrug (mål 12) og IKKE fattigdom (mål 1) eller ligestilling (mål 5). Man forestiller sig levende debatten i bestyrelsen om valget af temaer. Og netop den debat og den svære prioritering mellem verdensmålene kan forklare, hvorfor processen og debatten hurtigt kommer i centrum, og den konkrete politikudvikling og handling i kommunerne lader vente på sig. 

Men både KL og de kommuner, som selv er i gang, lader til at have viljen og ønsket om at gå fra debat til handling, og med al den kommunikation må det jo også smitte af de på de sidste kommuner i det kommende år. 
Kommunerne er måske ikke de hurtigste' til at indtænke verdensmålene, men på verdensplan er de danske kommuners indsats forbilledlig. Jeg glæder mig allerede til Deloittes analyse næste sommer.

Artiklen har været bragt i avisen Kommunen https://www.kommunen.dk/blog/debatten-om-verdensmlene-m-ikke-blive-et-ml-i-sig-selv