Magtens mageligt blinde vinkler
Al magt korrumperer, sagde historikeren Lord Actons for mere end 100 år siden. Han talte ikke om tilstanden i de danske kommuner. Alligevel er citatet dukket op i mit hoved de seneste uger. Hvorfor foretager dygtige borgmestre og topchefer sig så dumme ting, at det koster karrieren? Har de mistet proportionssansen i toppen af kommunerne?
På min første udlandsrejse med kommunalbestyrelsen sov jeg på vandrerhjem på Lars Tyndskids mark, mens resten af kommunalbestyrelsen sov på hotel inde i Reykjavik. På den måde gik jeg glip af de uformelle relationer og aftaler. Så det blev jeg ikke ved med. På min sidste rejse med kommunalbestyrelsen boede jeg sammen med de andre på et hotel midt i London. Det var mest naturligt og bedst for mit politiske arbejde, tænkte jeg.
Måske tænkte borgmesteren endda, det var en ganske rimelig indirekte kompensation for lange arbejdsdage og skæve arbejdstider.
Dårlig vane eller tilranet privilegie
Måske har tidligere borgmester Erik Nielsen i Rødovre tænkt noget lignende. Han har været tidspresset en dag, og så var det naturligt af hensyn til det politiske arbejde lige at låne borgmesterbilen hjem. Og sådan har den ene dag taget den anden i det travle borgmesterliv, indtil det var blevet en dårlig vane at parkere ved plejehjemmet lige overfor borgmesterboligen. Måske tænkte borgmesteren endda, det var en ganske rimelig indirekte kompensation for lange arbejdsdage og skæve arbejdstider.
Hvordan kunne det komme så vidt? Borgerne syntes ikke, at det var indenfor skiven, og et tip til Ekstra Bladet afslørede for alle, at borgmesteren havde mistet proportionssansen. Ikke på grund af manglende dygtighed, men på grund af blindhed overfor selvskabte privileger.
Nu ser det også ud til, at borgmesteren i Ishøj har lånt borgmesterbilen med hjem.
Behov for modspil
I en helt anden boldgade, men også i toppen af en kommune, har den tidligere kommunaldirektør i Struer måske haft en lang dag og trængt til at hæve blodsukkeret. På vej til endnu et møde er han kørt ind på en tankstation og har købt en chokoladebar på kommunens regning. Nu står han anklaget for mandatsvig, kommunalt finansierede private indkøb for 123.098 kroner, og anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Ekstravagance på kommunalt betalte ture, privat brug af borgmesterbiler og rapserier fra kommunekassen bidrager til politikerleden og mistilliden til systemet. Derfor vedrører disse absurde og kuriøse personsager alle kommuner. Jeg bliver sur, når få ødelægger det for mange.
Magten i toppen af kommunerne skal konstant udfordres. Det undrer mig, at hverken politiske kolleger eller embedsmænd har stillet spørgsmål ved borgmestrenes kørsel. Det interne med- og modspil til både den politiske og administrative ledelse skal kunne forhindre den slags møgsager; af hensyn til borgerne, kollegerne og kommunestyret.
Borgerne trækker grænsen
Derfor glæder jeg mig over en anden januar-nyhed. Nemlig stigningen i antallet af kommuner med en whisteblowerordning. Det skaber en ventil, men endnu mere væsentligt er det et tegn på, at kommunerne forsøger at fremme ytringsfriheden og ytringstrygheden i forvaltningen og byrådet. Det er med til at afdække og undgå magtens blinde vinkler og proportionalitetsforskydninger.
Jeg tror ikke, borgerne i Rudersdal synes, at politikerne skal bo på vandrerhjem, men holdningen kan være en anden i din kommune. Og er du nogensinde i tvivl om borgernes vurdering, så er der ingen grund til at vente på Ekstra Bladets besøg. Folket fælder dom indenfor tre minutter på Facebook. Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares.
Klummen har været bragt i avisen Kommunen.