De proaktive klarer Coronakrisen

De mest proaktive kommuner var tidligt ude med forebyggende tiltag. De sendte tidligt i krisen medarbejdere med selv de mindste symptomer hjem, de begrænsede besøg på plejehjem, de forberedte hjemmearbejdspladser og opgaver allerede ugen før statsministeren sendte offentligt ansatte i ikke-kritiske funktioner hjem.

Hvad kan jeg gøre? Det spørgsmål har mange stillet sig selv efter Coronavirusen har spredt sig i Danmark. Svaret på spørgsmålet definerer, hvordan vi hver især og sammen kommer igennem Coronakrisen. Jeg har fundet inspiration hos nu afdøde ledelsesguru Stephen R. Covey, som for et par årtier siden skrev ledelses- og selvledelsesbogen '7 gode vaner'.

Vær proaktiv
Første gode vane er proaktivitet som et fundament for stærkt personligt lederskab. Det har jeg tænkt på mange gange i den forgange uge, hvor statsminister Mette Frederiksen gentagne gange har talt om, at hun hellere vil handle for hurtigt end for sent, og hellere vil gøre for meget end for lidt i kampen mod Corona.

Hun er proaktiv på vegne af os alle sammen. Det er nødvendigt og stærkt lederskab. Men det efterlader os andre i alt andet end proaktivitet. 'Vi følger myndighederne/sundhedsstyrelsens anvisninger' er blevet den mest brugte sætning i kommunerne og i det private erhvervsliv de seneste uger. Mere reaktivt bliver det ikke.

Kun de største ledere gør mere end at følge myndighedernes anbefalinger. De genfinder proaktiviteten under svære betingelser og styrker deres lederskab i Coronakrisen.

Fokus på handlemuligheder
Udgangspunktet for Stephen Covey er, at vi alle har en lang række interesser og bekymringer. Under Coronakrisen kan det være bekymringer over de menneskelige tab, kapaciteten i sundhedsvæsenet og konsekvenserne for klimaet, økonomien, fællesskabet; og det kan være bekymringer for husholdningens økonomi, børnenes skolegang, og familiens helbred og humør i en svær tid. Det er krystalklart, at mange af vores interesser, udfordringer og bekymringer er udenfor vores egen kontrol og indflydelse. Der er stor forskel på vores interessefære og vores indflydelsesfære, og det er svært. 

I den situation anbefaler Covey, at vi giver det, vi ikke har indflydelse på, mindst mulig negativ opmærksomhed. I stedet skal vi koncentrere os om at finde svar og løsninger på de spørgsmål og bekymringer, som er indenfor vores indflydelsessfære. Vi skal tage ansvar for vores nye hverdag og virkelighed. Det er der heldigvis mange eksempler på, at  flere gør. 

Kopier de første
Kendte influencere som Andrea Elisabeth Rudolph, Alexander Husum, Anders Matthesen, Svend Brinkmann og mange flere udnytter deres store rækkevidde på sociale medier til at dele myndighedernes budskaber eller hjælpe med at holde modet oppe.

Der er mange hjælpegrupper på Facebook, hvor lokale hjælper lokale i hverdagen med indkøb og lign. Der er de mange frivillige på telefonlinjerne hos Røde Kors. Der er de mange sundhedsfaglige eksperter, som stiller viden til rådighed, og der er ikke mindst de mange tusinde, som har meldt sig som reservekapacitet i sundhedsvæsenet.

Det er proaktivitet, og samfundssind af højeste karat.

I erhvervslivet tilbyder virksomheder gratis adgang til online undervisningsmaterialer eller software, og selvstændigt erhvervsdrivende knokler for at gøre deres forretning mere digital, så de kan overleve krisen. Bagerforretningen og boghandleren begynder at bringe ud, og det lille yogacenter går online, fordi det allerede i sidste uge så ud til, at det bedste ville være at lukke studiet ned.

Det er den form for proaktivitet hos den enkelte, som får os bedre igennem Coronakrisen sammen.   

Indflydelse = ansvar
Men vi klarer den ikke uden proaktivitet blandt dem med mest indflydelse og størst indflydelsesfære i forhold til coronakrisen. Det er regeringen, regionerne, kommunerne og de kommunale ledere. Deres indsats har en enorm betydning.

De mest proaktive kommuner var tidligt ude med forebyggende tiltag. De sendte tidligt i krisen medarbejdere med selv de mindste symptomer hjem, de begrænsede besøg på plejehjem, de forberedte hjemmearbejdspladser og opgaver, allerede ugen før statsministeren sendte offentligt ansatte i ikke-kritiske funktioner hjem.

Nu er de proaktive kommuner i gang med at skaffe flere sengepladser til kritisk syge borgere. De uddanner personale. De opbygger reservekapacitet, så socialt udsatte og ældre borgere kan blive hjulpet af andre medarbejdergrupper, hvis/når alt sundhedspersonale skal fokusere på kritisk syge Covid-19 patienter. De proaktive starter måske indsamling af beskyttelsesbriller fra borgerne til deres sundhedspersonale. 

Sammen hver for sig
De kommunale lederes overblik og initiativ har stor betydning. Under krisen også på områder udenfor den umiddelbare interessesfære. De proaktive kommuner iværksætter erhvervspolitiske tiltag med fremskyndelse af betaling på allerede løste opgaver, de igangsætter nye opgaver hos private leverandører og planlægger, hvordan krisens nye arbejdsløse skal guides osv. De proaktive kommunale ledere finder løsninger på de problemer, som de har eller vil få indflydelse på efterhånden, som krisen udvikler sig. Tak for jer.

Proaktivitet og lederskab hos den enkelte såvel i erhvervslivet som hos kommunerne er afgørende for vores samlede indflydelse på Coronakrisens udvikling og konsekvenser efter pandemien.

Vi skal stå sammen hver for sig, siger dronningen. Alle har et ansvar for at stoppe smittekæden – alle kan vaske hænder, nyse/hoste i ærmet, og holde afstand til andre og blive hjemme, men hvad kan du ellers gøre indenfor din indflydelsesfære? Selv små ting kan få stor betydning.

Klummen har været bragt i avisen Kommunen.